0

Emma blev snydt på dating-site: Så opsøgte hun den fremmede på billedet – Ekstra Bladet



Nogen gange kan man blive snydt så vandet driver ned ad væggene, når man kommer i kontakt med fremmede mennesker på et dating-site. Det oplevede den 35-årige Emma Perrier fra London i den grad, da hun kom i kontakt med en mand på et dating-site, der kaldte sig for Ronaldo Scicluna.  På Ronaldos profil var der masser af billeder af en ung smuk mand, og Emma fattede straks interesse for manden, som hun chattede sammen med i et helt år. Hun faldt pladask både for hans udseende og hans personlighed.

Men da Ronaldo på et tidspunkt begyndte at opføre sig undvigende og mærkeligt, blev Emma mistænkelig, og hun begyndte derfor at undersøge, om Ronaldos profil var ægte. Det skriver flere britiske aviser heriblandt The Sun, Mirror og The Independent.

Efter er par billedsøgninger fandt Emma hurtigt ud af, at ‘Ronaldo’ havde brugt en helt anden meget yngre mands billeder på sin profil.

Afsløret af mad-billeder
– Han havde blandt andet sendt billeder til mig af noget af det mad, han havde spist på diverse rejser. Og de billeder kunne jeg spore til en konto på TripAdvisor, der tilhøre en mand ved navn Alan.

Det viste sig, at manden Emma havde chattet med var den 55-årige Alan S., der havde tyvstjålet de ungdommelige billeder fra en anden mand og udgivet sig for at være ham.

Men selv om Emma blev dybt skuffet over det bedrag, som hun havde været udsat for, var hendes jagt på kærligheden dog slet ikke slut. Hun besluttede sig nemlig til at finde ud af, hvem den unge smukke mand på billederne egentlig var.

En ny billedsøgning viste sig, at hans rigtige navn var Adem Güzel, og at han boede i Istanbul i Tyrkiet.

(artiklen fortsætter under billedet)

Emma var dog ikke hundrede procent sikker på, at hun faktisk havde fundet frem til den rigtige mand. Men alligevel besluttede hun at sende en meddelelse til ham, der lød således:

– Vi kender ikke hinanden. Men for et år siden traf jeg en mand på internettet, der benyttede sig af dine billeder. Han lod, som han var dig, men han anvendte et andet navn. Jeg ved ikke, om det er rigtigt af mig at kontakte dig. Men jeg føler et behov for at lære dig at kende.

Model og skuespiller
Der gik kun nogle få timer, så svarede Adem på Emmas besked. Han takkede Emma for, at hun havde fortalt ham om de stjålne billeder, og der gik ikke ret lang tid, før Emma og Adem begyndte at chatte sammen. Efter tre månedes intense samtaler tog de endnu et spring i internet-relationen og besluttede sig for at have en video-samtale med hinanden.

– Jeg ville se, om det virkelig var ham. Jeg var bare så nervøs, men da jeg så hans ansigt, blev jeg helt hysterisk og positivt overrasket.

Det viste sig, at Adem talte fejlfrit engelsk, og han fortalte Emma, at han var model og arbejdede som skuespiller i sit hjemland Tyrkiet.

Parret fortsatte med at chatte sammen med hinanden dagligt i syv måneder., og for nylig flyttede Adem hele vejen fra Tyrkiet og til London, hvor han nu er sammen med Emma.

– Da vi krammede hinanden i lufthavnen begyndte jeg at græde. Nu tager vi en dag ad gangen, men jeg aldrig været mere lykkelig, siger Emma.

Source

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/emma-blev-snydt-paa-dating-site-saa-opsoegte-hun-den-fremmede-paa-billedet/6881546

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

4singlesdating-20
US
17PGWX37R0R2H2DXHM02